Hej! Jeg er Julie

Og jeg brænder for at hjælpe dig til at nå dine mål og drømme!

Min baggrund:

Min interesse for træning og sport kommer fra en familietradition med hurtigløb på skøjter.

Far, bror og jeg stod hver vinter på Frederiksbergs genforeningsplads med vores langrendsskøjter og skøjtede rundt på den 400m store atletik bane, belagt med is.

Det udviklede sig til at blive mere og mere professionelt og sporten spyttede da også hurtigt et par medaljer ud i forskellige distancer.

Da jeg skulle tage valget om hvilken vej jeg skulle tage: uddannelse eller sport, valgte jeg den akademiske uddannelse og læste en retning med fokus for sport, spil og leg – bare digitalt – alt imens jeg selvfølgelig drømte om at blive fysisk personlig træner ved siden af.

Og hvorfor så meget interesse for det der vægthalløj?

Ud fra min baggrund med hurtigløb på skøjter har jeg enormt stort fokus på hvordan man udfører øvelser (teknik) korrekt. For ved hurtigløb på skøjter handler det om fart, og hvis ikke du har styr på teknikken ned til milimetermål, får du simpelthen heller ikke fart på – Det samme gælder progression i styrketræning

Under min kandidat-uddannelse i spil design og udvikling lærte jeg redskaber for, hvordan man motiverer og har derfor dette med ind over min træning – Nemlig at gøre træning sjovt og til en leg!

Efter endt uddannelse fik jeg mulighed for at uddanne mig som personlig træner og her er jeg så! 

En personlig træner der brænder for dine mål

En personlig træner der har fokus på korrekt udførelse af øvelser gennem teknik

En personlig træner der motiveres til at gøre dig bedre, ud fra dine succesoplevelser

Og en personlig træner der motiveres til at gøre det ekstra for dig, fordi du beviser overfor dig selv og overfor din træner, hvor sindsygt sej du er hver evigt eneste gang til træning.

Uddannelse

2005

  • Skøjtetræner for unge under 18 i HLF72 (hurtigløberforeningen af 1972)

2019

  • Kursus i Kommunikation og Kropssprog (Konflikthåndtering)
  • Førstehjælpskursus
  • Grunduddannelsen (anatomi og fysiologi) hos FW PT Academy
  • Fitness Instruktør hos FW PT Academy
  • Personlig Træner hos FW PT Academy

2021

  • Holdinstruktør i ‘Strong’ hos FW Academy
    • Stram op, Body Fit, Strength, Mave Ryg 25, Cirkeltræning, Senior Træning og Stram Op – Babyer Velkomne
  • Giv Liv Livredder Instruktør hos Hjerteforeningen

Grip dagen

Du får aldrig den samme dag tilbage